Torpedo

Bryggeri
Sierra Nevada Brewing Co.

Land
California, USA

ABV
7,2

IBU
65

Sierra Nevada bryggeriet lægger op til en IPA med fuld skrald på, med navnet “Torpedo” og “Extra IPA” på etiketten. Om der opnås en god øl, ved at give den fuld skrald, er måske mere tvivlsomt.

Der er ingen tvivl om at Sierra Nevada har brugt nogle gode ingredienser til at brygge denne øl. den har en frisk duft af humle – der er ingen tvivl om at det er en IPA. Desværre virker smagen som et førstegangsbryg, hvor man ikke har gidet at justere opskriften. Humlens bitterhed, som normalt kan være rigtig lækker i en IPA, overtager øllen totalt. Nok mest pga. manglende eftersmag i øllen. Den er kedelig og totalt smagsforladt. Duften lægger op til en skøn IPA fuld af lækre humle aromaer. Den skuffer desværre slemt og jeg må konstatere at Sierra Nevada, har fyldt torpedoen op med en dårlig bitterhed. Torpedoen eksploderer i en flad og kedelig smags oplevelse.

Sierra Nevada har haft gode tanker med citrus, fyr og hele humlekopper. De har uden tvivl ramt en IPA, men mangler at justere de små smagsnuancer, som gør en IPA lækker og uimodståelig.

3/10

3/ 10