Pietra

Pietra

Bryggeri
Pietra

Land
Korsika

ABV
6,0%

Pietra, en håndbrygget kastanie lager fra Korsika.

Pietra her er hjembragt fra Korsika, hvor man håndplukker kastanier fra Castagniccia bjerget. Bryggeriet Pietra anvender en blend af malt og de håndplukkede kastanier til brygningen af deres øl, Pietra (ja, samme navn som bryggeriet).

Der er tale om en “Amber Lager”, altså det vi typisk kalder en gylden lager på dansk. Duften er pilsner/lager agtigt med noter af karamel, hvilket passer fint ind i  amber-kategorien. Den er letdrikkelig og utroligt velafstemt i smagen. Den minder mest af alt om en classic øl, men den er flere niveauer over de  standard classic øl, der normalt drikkes i Danmark. Det er svært at sætte en finger på øllen, andet end at flasken er for lille!

Man skal ikke forvente noget specielt af Pietra, men det er en utroligt velbrygget øl og den oser af håndværk. Hvis jeg havde muligheden, kunne denne godt få lov at være “standard classic øl” i mit køleskab – dén man lige griber en hverdagsaften, hvor pilsneren ikke frister!

 

8/10

8 / 10