Oprindeligt var målet med Ølmærket er at dele min nysgerrighed på øl med resten af Danmark. Idéen til Ølmærket opstod, da jeg altid har svært ved at gå forbi øl-afdelingen i supermarkedet, hvis der står en flaske jeg ikke har prøvet endnu. Ofte ender det med at halvdelen af indkøbskurven er fyldt med øl, selvom det slet ikke var det jeg skulle have.

Kærligheden og nysgerrigheden efter anderledes øl, er der ingen grund til, at jeg går og holder for mig selv – så derfor har jeg startet Ølmærket, så du forhåbentlig også får noget ud af min fyldte indkøbskurv!

Og ja, så er det vel også en fordel, at jeg kan åbne en øl tirsdag aften og sige: “Jamen, jeg skal jo have lagt den på Ølmærket, så vi er nødt til at drikke den”?

Siden hen er nysgerrigheden blomstret endnu mere og Ølmærket er nu også blevet et hjemmebryggeri, hvor jeg eksperimentere med mine egne opskrifter.

Skål! 

De bedste hilsner
Thomas Kalhøj Clemensen
Humlefanatiker