Bryggeri
Fur Bryghus
Land
Danmark
ABV
6,0%
Vulcano Påskebryg byder op til påskefrokost med dens flotte gyldne farve.
Vulcano-navnet betyder blot, at øllen tilhører FUR Bryghus’ Vulcano serie. Seriens definition er dog lidt svær at blive klog på. Udover Påskebryg indeholder Vulcano serien i skrivende stund følgende øl: Classic, Pilsner, Julebryg og Pale Ale. Vulcano navet kommer af, at vandet fra Fur er filtreret gennem lag af moler og vulkansk aske.
Når man glemmer Vulcano-navnet og blot betrager Påskebryggen, så ses en flot gylden farve, der står fantastisk i et ølglas. Smagen er sød og fyldig, men afrundet så den ikke bliver vammel. En tør eftersmag overtager hurtigt sødmen.
Uden at være den helt store smagsoplevelse, formår Fur Bryghus at skabe en letdrikkelig Påskebryg, som har en karakter der gør, at man sagtens kan drikke mere end én af denne slags til påskefrokosten.