Coast is clear

Coast is clear

Bryggeri
Ørbæk Bryggeri

Land
Danmark

ABV
6,5%

Coast is clear er en skibsøl inspireret af den engelske strong ale.

Ørbæk Bryggeri har brygget en Blonde Strong Ale. Etiketten har et stort sejlskib og da strong ale stilen har været brygget siden middelalderen, går jeg ind til denne øl med en forventning om god solid ale. Den økologiske øl dufter næsten ikke af noget – det er lidt en skam, men måske heller ikke den store duft man ville forvente af en blonde strong ale.

Det er en god solid strong ale, hvor man næsten kan fornemme tjæren fra sejlskibet i eftersmagen (på den gode måde!). Den sætter sig en smule i ganen og tørrer derefter munden ud og afslutter med et lille svirp af humle – slet ikke så ringe endda. Dog synes jeg, at den umiddelbare smag virker en anelse simpel og “Coast is clear” ender med at falde til jorden. Eftersmagen fejler ikke noget, men den er en anelse kedelig når den ligger på tungen og formår ikke at skabe nogen stor smagsoplevelse.

Det er en ganske udemærket Strong Ale og den har bestemt sin berettigelse på hylden, du skal dog ikke forvente dig noget stort af Ørbæk Bryggeri’s Coast is clear.

6/10

6/ 10