Juleklokker

Juleklokker

Bryggeri
Staarup Haandbryg

Land
Danmark

ABV
8,0%

Juleklokker ligner en tung stout og tør du sætte en øl med koriander i på julebordet?

Staarup Haandbryg‘s Juleklokker adskiller sig fra en klassisk juleøl, der normalt er sød, karamel-agtig, lidt kvalm og måske mest noget vi drikker fordi det hører sig til julen. Her er tale om en mørk nærmest stout-agtig øl, som er dyb, krydret og med noter af kanel. En total-balanceret juleøl, der uden tvivl er et fantastisk alternativ til dem, der ikke er vilde med den oversøde smagsoplevelse en juleøl ofte resulterer i. Duften af Juleklokker indikerer bestemt, at du har fat i en juleøl, der stiger nemlig noter af chokolade og kanel op ad glasset.

Enhver koriander-fornægter ville løbe skrigende væk, da indholdsfortegnelsen skriver “koriander”. Dog skjuler smagen af koriander sig i fire forskellige malt typer: Pilsner Malt, Cara Munich malt, Special B malt og Hvedemalt. Smagen er raffineret, balanceret og lækker! I eftersmagen viser der sig svage noter af koriander, som selv en koriander-fornægter ikke ville opdage, hvis ikke etiketten havde advaret om det. Bitterheden af humlen skjuler de stærke koriander noter, man kunne have frygtet.

Lovgivningen tvinger Staarup Haandbryg til at skrive koriander på indholdsfortegnelsen og jeg er bange for, at det kan skræmme en stor del af befolkningen væk. Det håber jeg ikke det gør, for øllen er fuldstændig fantastisk og en enestående juleøl. Skulle jeg udpege en favorit juleøl – ja så må jeg nok sige, at Juleklokker står højt på listen.

God Jul!

 

8,5/10

8,5/ 10