Queens Desire

Queens Desire

Bryggeri
Coisbo Beer

Land
Danmark

ABV
4,8%

Queens Desire, en weisbeer der er en dronning værdig – det lyder meget godt, hva’?

Du er ikke et sekund i tvivl om at du har fat i en hvedeøl i det du hælder den op. Den dufter fantastisk frisk og lækkert af hvede. Den er ufiltreret og grumset præcist som en weissbier skal være. Farven er ualmindeligt flot og gylden og svagt gennemsigtig.

Coisbo Beer har ramt en fuldstændig perfekt balance efter min smag. En hvedeøl vil ofte bære præg af en fed og tung fornemmelse i munden som bliver hængende i ganen. Queens Desire er frisk og perfekt afstemt med bitterhed fra humlen. Humlens bitterhed bliver hængende i munden og afslutter slurken med et brag af en fest. Eftersmagen er en intens syrlig og bitter smag, som virkelig sætter prikken over i’et på denne hvedeøl.

Queens Desire er bestemt en anderledes weissbier og næsten alt perfeket ved den! Der er ikke så meget andet at sige end: “Køb den og drik den!”

Som navnet antyder kan selv dronninger ikke undvære denne øl.

9/10

9 / 10