Jule IPA

Jule IPA

Bryggeri
Albani Bryggerierne

Land
Danmark

ABV
7,0%

IBU
60

Jule IPA lyder umiddelbart som en mærkelig kombination – hvordan får man bitterheden fra IPA til at forenes med den søde smag fra en jule øl?

Det korte svar er, at det gør man ikke. Albani Bryggerierne skuffer med deres Jule IPA og man føler sig taget i et December salgs-trick. Som IPA-elsker er det svært ikke at gribe denne øl på hylden i December måned. Det lyder som en interessant udfordring at få en IPA og en juleøl til at forenes i samme flaske. Men sandheden er, at Albani Bryggerierne ikke rigtigt har forsøgt at forene de to typer. De har blot hældt en IPA på flaske og skrevet Jule IPA på etiketten.

Det er en skam at Albani Bryggerierne prøver at snyde ved at kalde deres ellers udemærket IPA for en juleøl. Det giver en skuffende oplevelse for en øl, der sagtens kunne have været solgt som en frisk IPA.

Når det så er sagt, så er duften god, farven er rødlig og lidt mørkere end den klassiske IPA. Det er en klassisk og simpel bitterhed, der i kombination med syrlige toner fra havtorn giver en frisk smag. Bitterheden bliver hængende i munden længe efter slurken. Det er ikke nogen stor IPA, men bestemt en IPA, der er værd at drikke.

Jeg føler mig snydt af Albani Bryggerierne, der forsøger at sælge en fuldstændigt klassisk IPA som en juleøl, blot for at udnytte december-salget. Øv.

4/10

4/ 10