Psykopaten

Bryggeri
Syndikatet

Land
Danmark

ABV
5,8%

IBU
500

Psykopaten byder på et bittert og totalt stabiliseret skumbad, med en 10 doblet humle praksis.

Syndikatet har skabt en “Sindssyg IPA”, som de selv kalder den. Den er sindssyg, fordi de har banket IBU’en 10 gange højere op end man plejer. Dette er sandsynligvis gjort med humleekstrakt, for at opnå den høje bitterhed.

Der er ingen tvivl om, at den sindssyge IPA indeholder humle idet man hælder den op. Humle er skumstabiliserende og det ses straks da bunden af glasset lige når at blive dækket af øl, mens resten af glasset er fuld af skum, der kan blive stående i over 5 minutter. Skummet er så fast, at det endda kan skyde ovenud af glasset, uden at det løber ned af siderne på glasset. I stedet står det som et skumtårn ud af glasset.

Syndikatet skriver selv på etiketten af Psykopaten, at øllen er et fjollet projekt, men et projekt de har sluppet løs for humlefanatikere. Jeg ser mig selv som humle-entusiast og fanatiker og har derfor set frem til at smage denne øl.

Det øl man ellers kan komme til at få hældt op i glasset for bare skum, er utrolig flot i farven: Dyb rødgylden. Ved første tår smager øllen utroligt friskt og har en meget klassisk IPA-smag. Det er egentlig først ved eftersmagen, hvor den overdrevne bitterhed fra deres fjollede projekt overtager. Og her må det siges, at Syndikatets humleprojekt måske er en lille smule sindssygt – for det smager ikke godt. Det smager ligesom at bide i en citronskal og øllen er umulig at få hældt op i glasset for bare skum.

Den får trods alt lidt point for en velsmagende klassisk IPA smag og Syndikatet har trods alt advaret på etiketten om, at det er et fjollet projekt. Men det er ikke en øl man køber mere end én gang. Det er sjovt, at have prøvet, men det smager ikke godt.

 

3/10

3/ 10