US-Trip #4

US-Trip #4

Bryggeri
Humleland

Land
Danmark

ABV
8,0%

IBU
80

Nummer 4 i Humlelands US-Trip serie – endnu en tur i de amerikanske humler: US-Trip #4.

Den elegante mørke flaske med smæk på speedometerene, ligger op til en bitter omgang med en bitterhed på 80 IBU. Humlelands Denne øl er nummer 4 i Humlelands US-Trip serie, som altid er en rejse ud i de amerikanske humler. Bryggeriet kalder den selv for en Imperial rød IPA. Den mørke røde farve kommer også til udtryk i duften, hvor en snært af ristningen arter sig mellem de fantastiske toner af amerikanske humler. “Imperial” er typisk et udtryk for, at det er en luksus øl, hvor der er ekstra smæk på de parametre, som normalt definerer øl-typen, og der er i dén grad tale om Imperial her. 

Smagen har et snært af sødme og karamel, som er skarpt kontrolleret af humlernes bitterhed. De 80 IBU er et udtryk for, at der er godt smæk på bitterheden, men øllen smager slet ikke sådan. Bitterheden og sødmen er afstemt til perfektion.

 

Denne øl sender dig på et trip gennem tre forskellige amerikanske humlemarker (El Dorado, Amarillo og Citra) og turen er intet mindre end fantastisk. Det er svært at være andet end begejstret for Humlelands US-Trip serie.

9/10

9 / 10